Sørgeskrift er i tillegg til å være en publikasjonstype like mye en litterær genre, mye brukt på 1600- og 1700-tallet, til å formidle sorg over en avdød, samt å ære vedkommende. Mest  brukt i forbindelse med kongelige, lærde, geistlige og andre personer med høy posisjon i samfunnet. Et sørgeskrift omhandler ofte ikke mye biografisk informasjon om avdøde, mange ganger er vedkommende bare nevnt i tittelen eller som tiltale i en lengre tekst. Sørgeskrifter var ofte på vers, og kunne være rene religiøse oppbyggelsestekster til håp, trøst og formaning om en moralsk levnet [red.].

Sørge-Tale over afdøde Hans Strøm, forhen Doctor og Professor i Theologien, Sognepræst til Eger Præstegield i Aggershuus Stift, og Medlem af adskillige lærde Selskaber; holden i det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs høitidelige Sørge-Samling i Trondhiem den 1ste Februari 1799 / af Hans Jacob Wille, Selskabets Secretair.

Et Kongeligt Testamente Besluttet paa Jorden, bekræftet i Himmelen Beskrevet udi Kongernes II. V. 1,2,3,4 Og der Dend Høylovlige Himel-Salige Monarch fordum Vores Aller-Naadigste Arve-Herre og Konge Kong Christian den Fembte, Konge til Dannemark og Norge, de Venders og Gothers hertug udi Slesvig Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst af sine Hiert-Saarede Undersaatter i Norge dend 13 Decembr. 1699 sørgelig blev begrædet udi største Eenfoldighed aller-underdanigst Forhandlet Af Een Tacknemmelig Undersaate Een Fattig Norsk Bonde-Præst.

Liigbaar, Paa hvilken Helgenes Liig ere henbaarne til Graven; Det er: Aandelige Sørge-Sange, de Afdøde till Ære udi Graven, At deres Navne maa bevares fra Forraadnelse, og de Igjen-levende til Trøst udi Sorgen / Fremsat af M.C. Volqvartz. 

[kilde: Norske bøker 1519-1850].